Gå til hovedinnhold Til toppen

My Care™-certificering

Et synligt bevis på, at Fjord Line har sikkerhed og smitteværn øverst på agendaen, er vores My Care™-certificering, som er udstedt af DNV GL, der er et af verdens ledende risiko- og klassifikationsselskaber. Certificeringen betyder, at alle vores rutiner ved check-ind, om bord på skibene og ved afstigning, er blevet nøje inspiceret og vurderet som værende meget gode. Det burde (måske) være en selvfølge, men My Care™-certificeringen er ikke desto mindre noget, som vi er temmelig stolte af at have gjort os fortjent til. Kvalitetssikringen glæder for den periode, som vi har været igennem, den periode, som vi befinder os i nu og den vil gælde i tiden, der kommer. Det kan du som gæst være helt sikker på.

DNV GL har analyseret og kontrolleret samtlige af nedenstående punkter for at kunne certificere Fjord Lines skibe og terminaler med My Care™.

Om bord

I efteråret 2020 sejler vi kun med et skib, MS Bergensfjord, som servicerer ruterne Hirtshals – Kristiansand og to gange om ugen ligeledes Hirtshals – Stavanger. Vi sejler med et meget nedsat passagerantal, således at krav om afstand mellem passagere nemt kan overholdes. Det lave antal passagerer medfører desuden en del begrænsninger i vores tilbud om bord, som at vores buffetrestaurant desværre holder lukket, og at der ikke tilbydes underholdening til gæsterne om bord. Det er dog alligevel mange muligheder for at nyde mad og drikke om borg, ligesom vores tax free-butik også holder åbent.

Om bord vil du også opleve en række smitteværnstiltag; plexiglas, desinficeringsstationer, markeringer, etc. Vi desinficerer desuden hyppigt alle udsatte overflader.

Læs om åbningstider og begrænsninger om bord

 

Terminaler, indtjekning og reception

Når du tjekker ind vil du bemærke, at der er monteret beskyttelsesglas på terminalen, grundige afmærkninger samt vejledning og påmindelse om, hvilke regler der til enhver tid gælder.

De danske myndigheder har vedtaget, at alle passagerer fra 12 år og ældre, skal bære mundbind ved brug af offentlig transport. Dette påbud gælder for færger, som sejler mellem danske havne og udenlandske havne, herunder Norge. Fjord Line hører derfor under dette nye regelsæt, da vi opererer i dansk farvand og har terminal i Hirtshals.  Selvom dansk lovgivning kun regulerer forhold i danske farvande og på dansk jord, opfordrer vi kraftigt til, at man bærer mundbind på HELE overfarten – også når vi sejler ind i norsk farvand.

Vi opfordrer alle til at medbringe egne mundbind, men det er muligt at købe mundbind ved check-ind i terminalen eller i de mobile vogne.  Læs mere her

Vi minder om, at der er krav om at vise gyldig legitimation ved indrejse til Norge. Læs mere om hvilke regler som gælder for ind- og udrejse til norge.

Alle skal bidrage

For at vi kan bekæmpe corona-virusset er det vigtigt at alle bidrager på alle måder. Om bord er det os, der har hovedansvaret, men for at det skal lykkes, må hjælpe hinanden.

 

Vores ansvar

  • at besætningen har den nødvendige vide om smitteværn
  • at regler og pålæg følges til punkt og prikke
  • at desinficeringsmidler altid er tilgængelige.
  • at du som passager altid har den nødvendige viden til rådighed
  • at skibet holdes rent og at alle udsatte flader desinficeres
  • at ansatte, der er i tæt kontakt med gæster, bærer mundbind

Dit ansvar

  • at beregne god tid før afgang for at undgå kø og stressede situationer, hvor man risikerer at glemme at tage hensyn til smitteværn
  • at mærke efter om du har symptomer på COVID-19, inden du går om bord på skibet
  • at bære mundbind under hele overfarten
  • at overholde kravet om 10 dages karantæne ved ankomst til rejsemålet

Vores fælles ansvar

  • Vi skal respektere reglerne om afstand
  • Vi skal blive hjemme ved mistanke om sygdom
  • Vi vasker hænderne regelmæssigt
  • Vi hoster og nyser i ærmet eller i et lommetørklæde
  • Vi følger skilte og anvisninger om bord og ved indtjekning
  • Vi udviser tålmodighed og viser hensyn
Vi bliver til stadighed mindet om, at bekæmpelsen af Corona-virusset er en fælles opgave, og så stor en fælles opgave kræver en indsats. En indsats vi er mere end villige til at gøre. Skal vi lykkes med at nå målet, er du afhængig af, at vi gør et godt stykke arbejde, og vi er afhængige af, at du som gæst bidrager med det, som du kan.

Rejsekarantæne

Vi påpeger, at alle, der rejser med vores skibe, skal være i karantæne i 10 dage ved ankomsten til en norsk havn. Disse bestemmelser gælder også for indenrigsrejsende mellem Stavanger og Bergen, dog vil vi som situationen er lige nu ikke tilbyde indenrigsrejser før efter nytår. Reglerne ændres dog ofte. Her finder du altid opdaterede oplysninger.

Husk altid at sætte dig godt ind i reglerne, inden du rejser, og vær opmærksom på, at de konstant ændrer sig.

COVID-19 test ved ankomst

Det er muligt at lade sig teste ved ankomst ved ankomst til Norge, og vi vil gerne opfordre til, at man tager imod dette tilbud. Ved ankomst til Kristiansand,  foretages testen på Kristiansand kommunes testcenter på Kløvertun. Man kan bestille tid til corona-tekst her. Ankommer du til Norge via Risavika havn, skal du ringe til kommunens corona-telefon 51 91 40 30 og aftale en tid til test. Har du rejst i en rød zone, skal du ikke have henvistning fra lægen.